Q1 regnskab fra Teladoc, Meta og Zaptec
I går aftes fik vi regnskab fra to selskaber, Teladoc Health og Meta Platforms, ejeren af Facebook og Instagram.
Jeg synes vi skal starte med den dårlige nyhed, så vi kan slutte godt af i stedet :) Et godt tegn på et negativt marked er når investorer…
Q1 regnskab fra Teladoc, Meta og Zaptec
I går aftes fik vi regnskab fra to selskaber, Teladoc Health og Meta Platforms, ejeren af Facebook og Instagram.
Jeg synes vi skal starte med den dårlige nyhed, så vi kan slutte godt af i stedet :) Et godt tegn på et negativt marked er når investorerne i alle situationer leder efter hullerne i osten, for at have en undskyldning for at sælge ud. Det betyder at virksomhederne skal levere, og gør de ikke det så skaber det frustrerede og nervøse investorer.
Teladoc Health leverede en vækst på i omsætningen på 25%, hvilket var ganske fornuftigt. Dertil kommer dog første hul i osten. Deres underskud endte på -$6.67 milliarder, hvilket er et voldsomt stort underskud, taget i betragtning af at omsætningen i kvartalet var på ca. $565 millioner. Grunden til dette kæmpe underskud gemmer sig i det man kalder "Goodwill impairment loss". For dem der ikke er helt med på hvad det betyder, så er Goodwill ofte opkøb. Når man køber en virksomhed til for eksempel $10 milliarder, så har virksomheden måske kun $5 milliarder i aktiver osv. som kan indregnes i regnskabet, de resterende $5 milliarder indregnes som "Goodwill" i et regnskab, fordi det er lidt en "overpris" man betaler for virksomhedens brand, navn, teknologi osv.
Når man som Teladoc laver en nedskrivning af sin "Goodwill" så betyder det altså at man vurderer at man har tabt noget værdi her. Teladocs Goodwill beholdning er primært opkøbet af Livongo hvor Teladoc betalte $18.5 milliarder. Jeg nævnte allerede på det tidspunkt at det var en høj pris, og det viser sig også nu hvor vi har et negativt marked, at man har betalt en rigtig høj pris. Det betyder man nedskriver værdien af Livongo med $6.6 miliarder, hvilket altså betyder at Teladoc rent operationelt kun laver et underskud på -$74 millioner, hvilket jo er et helt andet tal end $6.67 milliarder.
Men dette er altså først hul i osten, fordi det sår lidt tvivl om den værdi Teladoc får ud af Livongo opkøbet. Dog skal man huske på at en nedskrivning som dette er en engangsomkostning, og er ikke noget vi skal forvente vil ske hvert kvartal de næste 5 år. Det er samtidig ikke en kontant mæssig nedskrivning, dvs. Teladoc skal ikke betale $6.6 milliarder til nogen, det er en regnskabsmæssig nedskrivning, og derfor mister de ingen kontanter på det.
Næste udfordring for Teladoc er så i deres guidance. Teladoc oplever lige nu konkurrence på nogle vigtige søgeord der gør at det er dyrere for dem at få brugere på deres B2C løsning BetterHelp. Det gør, at de må nedjustere væksten i dette segment. Samtidig oplever de fortsat en længere beslutningstid for deres B2B løsning, hvilket gør de også må nedjustere væksten her en smule.
Alt i alt forventer selskabet nu $2.4-$2.5 milliarder i omsætning for i år, hvilket er en nedjustering fra de tidligere $2.55-$2.65 milliarder. Hvis det kun er i år dette drejer sig om, så er det på sin vis ikke så slemt, udfordringen er hvis det er en ny normal der gør det bliver dyrere at få brugere de næste år frem, så falder væksten.
Dette er dog ikke noget der skræmmer mig så markant, da jeg allerede havde indregnet lavere vækst end selskabet selv guidede med. Jeg har i år indregnet en omsætning på $2.28 milliarder og næste år $2.63 milliarder, hvilket er et godt stykke under deres egne forventninger. Aktien står dog lige nu til et tab på hele -35% i dag, AV, AV, AV. Det er s**** irriterende når man for kort tid siden forøgede sin position, men jeg synes også det virker som en markant overreaktion. Hvis aktien falder 35% er virksomheden nede og handle til en markedsværdi på under $6 milliarder.
Min strategi har ikke ændret sig og min tilgang til markedet har heller ikke ændret sig. Jeg køber løbende op i virksomheder jeg mener er billige, og jeg bliver egentlig ved så lang tid de bliver billigere hvis casen stadig holder. Casen har for mit vedkommende ikke ændret sig i Teladoc. Dette er et bump på vejen, på et skidt tidspunkt fordi markedet ikke har plads til bump lige nu. Men samtidig er TEladoc i dag den største spiller på markedet og markedet er fortsat interessant. Jeg indbetaler løbende nye kontanter til min konto og det skal ikke komme bag på nogen hvis nogle af de kontanter vil blive brugt på Teladoc på et tidspunkt.
Man skal altid passe på med at være følelsesmæssigt tilknyttet en position, for der er ingen regel der siger at bare fordi en aktie har kostet $150 og den i dag koster $50 at den så i fremtiden vil komme tilbage til de $150. Der er utallige eksempler på cases hvor det aldrig er sket. Derfor skal man altid vurderer om de cases man investerer i performer, eller ej. Jeg vurderer fortsat at selskabet performer og derfor holder jeg fast i min position, ikke fordi jeg er følelsesmæssigt tilknyttet selskabet og vil tjene mine tabte penge tilbage, men fordi jeg stadig tror på at vi om 5 eller 10 år står et helt andet sted, når vi ser på sundhedsindustrien og Teladoc står ret stærkt på dette område.
Analysen kan læses her: https://www.andersegsvang.dk/teladoc-health-analyse/
Det var den kedelige historie. Den lidt mere opmuntrende historie er Meta Platforms (Facebook).
De fleste havde forventet at Meta ville komme med et skidt regnskab. Det gjorde de ikke. De fleste havde forventet at Facebook ville miste brugere, det gjorde de ikke, faktisk voksede antallet af daglige og månedlige brugere på Facebook, og antallet voksede endnu mere på tværs af deres platforme, Instagram, WhatsApp osv.
Det kommer faktisk også positivt bag på mig at antallet af daglige brugere voksede, fordi jeg havde forestillet mig tallet ville falde efter folk skulle tilbage på arbejde og ud i samfundet igen, uden COVID-19. At de formår at vokse tallet til All Time High det synes jeg er rigtig godkendt.
Omsætningen voksede 7%, hvilket er til den lave side, men det er over hvad markedet forventede. Til Gengæld voksede omkostningerne også, hvilket gør overskuddet falder.En stor del af denne stigning er i Research & Development, der jo egentligt langsigtet er interessant fordi selskabet fortsat investerer ret store summer i fremtidig udvikling.
Gennemsnitlig omsætning per bruger faldt også i alle deres geografiske segmenter, men her til skal man også tænke på den store stigning der var under COVID-19 der gør det til en svær sammenligningsperiode.
Alt i alt overrasker Facebook positivt og står til at få en opløftning i dagens kurs på +15%.
Analysen kan læses her: https://www.andersegsvang.dk/analyse-sociale-medier/
Zaptec leverede her til morges deres Q1 regnskab. De har dog allerede givet tal på første kvartal og derfor er der ikke så meget nyt. Det der dog positivt kan siges er at deres produktion startede op igen i slutningen af april og kører nu igen. Omsætningen voksede 81% sammenlignet med Q1 2021. Selskabet arbejder på at få komponenter til at kunne levere ift. den høje efterspørgsel de har på deres produkter. Brutto-marginen voksede til 46% hvilket er højere end i 2021
Analysen kan læses her: https://www.andersegsvang.dk/zaptec-analyse/
Have en rigtig god dag!