Loading...
Sign in to access all the features of the platform.
Profile Links
Sidebar
Target company:  
Last updated:  
Dec. 30, 2022
logo

Virksomhedsbeskrivelse

Last updated: Dec. 30, 2022

Agillic er en softwarevirksomhed som sælger softwareløsninger til marketing-afdelinger i virksomheder. Agillic fokuserer generelt på to ting i deres løsninger, som er omnichannel og skabelsen af personligt og individuelt indhold. Derfor bør vi til en start forstå de to ting.

Omnichannel: Omnichannel handler om at skabe sammenhæng mellem kanaler i sin markedsføring. Som virksomhed, kommunikerer man med kunder, brugere og partnere på forskellige kanaler der kan være Facebook og Google markedsføring, E-mails, SMS, Print, landingpages og andet. I en omnichannel tilgang stræber man efter at skabe sammenhæng mellem den kommunikation der foregår på tværs af disse kanaler. Det betyder man indsamler data fra brugernes/kundernes interaktion på Facebook, såvel som på virksomhedens hjemmeside og kombinerer den data på én platform. I en multichannel tilgang, vil man som bruger følge virksomheden på Facebook og modtage nyhedsbrev på E-mail, men være registreret begge steder og dermed blot modtage kommunikation fra virksomheden to steder uden der nødvendigvis er sammenhæng i det. I en omnichannel tilgang, vil jeg som bruger følge selskabet på Facebook og modtage nyhedsbrev på E-mail, men jeg vil være registreret ét sted, på selskabets centrale platforme til at styre deres kommunikation, i dette tilfælde, Agillic. Herfra vil jeg som bruger se en stærk sammenhæng mellem den kommunikation der sker på Facebook og i nyhedsbreve.

Personligt indhold: Agillic fokuserer også på at benytte den data de indsamler på tværs af kanaler, til at virksomheden kan skabe personligt indhold og på den måde skabe en bedre brugeroplevelse. Det betyder at har jeg vist meget interesse for for eksempel Champagne, men ingen interesse for rødvin, så skal jeg som bruger se indhold omkring Champagne da det er det jeg går op i. Hver gang jeg interagerer med virksomhedens indhold på E-mail, hjemmeside, Facebook eller en anden kanal, skaber det datapunkter som virksomheden kan bruge til at forstå mine interesser. Denne data vil på Agillics platform gøre at virksomheden kan skræddersy oplevelsen for den enkelte bruger, så virksomheden ikke udsender nyhedsbreve eller kampagner til alle, men skræddersyer hvad de ser. Et eksempel kunne være at en vinforretning har kunder der viser interesse får rødvin, hvidvin og champagne. Når virksomheden har en kampagne på champagne, skal det sendes til dem der har vist interesse for dette. Champagne er dog ikke bare champagne, der kan være forskel på mærke, pris, druesammensætning, årgang og meget andet. Jo mere data selskabet har på mine præferencer jo bedre kan de skræddersy det indhold jeg får. Har jeg vist interesse for Champagne fra årgang 2008, så kan de skræddersy indholdet endnu bedre til mig. 

Ved at kombinere omnichannel og det personlige indhold kan Agillic hjælpe deres kunder med at sende personligt indhold på tværs af kanaler, og også skræddersy hvilke kanaler forskellige personer benytter. Ikke alle skal have indhold på E-mail, nogle skal have på SMS, andre Facebook og nogle tredje E-mail. 

Kilder: 

2021 årsrapport: https://agillic.com/wp-content/uploads/2022/03/Agillic-Annual-Report-2021.pdf

2022 Q3 rapport: https://agillic.com/company-announcements/agillic-announces-q3-2022-results-with-36-growth-in-total-arr-and-19-growth-in-revenue-and-a-positive-ebitda/

Agillic hjemmeside: https://agillic.com/solutions/